Er I et reklamebureau eller anden grafisk virksomhed, der ønsker en partner til programmeringen af Typo3 CMS løsninger til jeres kunder, har Jyskweb god erfaring med denne samarbejdsform.
Med Jyskweb som jeres Typo3 CMS partner får I en programmør, der er lydhør for det "grafiske" og som implementerer jeres materiale pixel for pixel, som I ønsker det.
Alle webdesigns kan implemeteres i Typo3 CMS. Der er ingen trælse begrænsninger i forhold til hjemmesidens layout.
Med Typo3 CMS styres webdesignet centralt ved hjælp af skabeloner. Det gør det nemmere at gennemføre ændringer, da rettelserne kun skal laves eet sted.
Webløsninger i Typo3 CMS giver grafikeren fuld kontrol med, hvilke formatvalg webredaktørerne skal råde over. Det giver mulighed for at sikre sig mod uhensigtsmæssigt formaterede elementer på hjemmesiden. Man kan naturligvis også udvide redaktørenes valgmuligheder - både med hensyn til formateringsvalg, men også med hensyn til valg af alternative layouts og skabeloner.
Typo3 CMS har et stort potentiale, når det kommer til dynamisk genereret grafik. Der er mulighed for at lave grafiske menuer og bannere, hvor tekst og billeder maskes sammen. Overskrifter, sidetitler osv. kan kombineres med billeder og grafik, og på den måde spare arbejde og sikre et konsekvent gennemført webdesign på alle websitets sider.